Optagelsesprøven

Elementer i en optagelsesprøve:

Du skal til optagelsesprøve på et musikkonservatorium, MGK eller lignende:

Du bliver naturligvis bedt om at spille et par numre efter eget valg. Du bliver måske også bedt om at deltage i en sammenspilsprøve, en hørelære/gehørs prøve eller andet der tester dine musikalske færdigheder.

Det kan foregå ved, at et lille orkester – fx en trio eller en akkompagnetør vil spille noget musik som du skal deltage i på dit instrument.

Jeg vil i de følgende forsøge at forklare hvad der er meningen og udfordringerne med denne disciplin:

Du skal medvirke i en sammenhæng som du ikke har forberedt hjemmefra – det vil vise en masse om hvad du kan i en rigtig musikalsk situation- ikke nødvendigvis så overlegent og gennemøvet som i dit eget repertoire, men måske mere ærligt og intuitivt. Det er også her man kan se personlige elementer som: samarbejde, åbenhed, nervøsitet og kommunikationsevner: Du skal bare være dig selv, men husk også at åbne dig op for opgaven.

Der er også en lang række musikalske parametre på spil i denne type opgaver:

Periode-, grundtone-, rytme- og trinfornemmelse, analyse og overblik over harmoniske forløb, skalasammenhænge, improvisation og frasedannelse, nodelæsnings- og imitationsevner med mere.

Disse evner er en del af det meget svævende begreb: musikalitet. På www.nordalbrothers.com, har vi forsøgt at lave en masse øvelser, der på konkret vis forsøger at give dig mulighed for at træne disse evner. Det er lidt mere diffust og ikke så konkret at øve på i forhold til fx skalaøvelser, men ikke desto mindre kan man sagtens øve det og med lidt tålmodighed høre sine fremskridt.

Vi mener, at det er vigtigt at opdele evnerne i små håndtérbare øvelser og vi tror at din samlede musikalitet vil stige hvis du øver tålmodigt på elementerne. Herunder beskrives forskellige aspekter af en optagelsesprøve:

Imitation

Øvelsen indebærer at du skal gentage en forespillet frase/melodi – enten i en sammenspilssituation eller i en ren gentagelsesøvelse.

Den forespillede frase kan være to takter lang og du skal så gentage den i de følgende to takter. Det første man kan teste er din takt- eller periodefornemmelse: forsøg at blive i et rytmisk flow, så du holder takten og perioderne – det er fristende at spille med på frasen lige så snart den er afsluttet, men sørg for at vente til den nye to-takters periode begynder. Frasen er jo både en melodisk og rytmisk hændelse.

Grundtonefornemmelse: der vil være en tonalitet som du skal fange – akkorderne og melodien vil typisk være i en dur- eller moltonalitet og du skal hurtigt opfange den og på den måde indsnævre tonevalget til den rigtige skala. Forsøg altid at gøre dig dette klart – når du spiller øvelser, jammer til musik mm – så du vænner dig til at være bevidst om tonaliteten, grundtonen og trinene for på sigt at gøre det til en næsten ubevidst forankring i et stykke musik.

Trinbevidsthed – Vi syntes at Solfage (do,re,mi) er meget effektivt til at blive god til trin – alle trin har et forhold til grundtonen som kan erfares og bruges til en analyse af trinet eller en række trin i en melodi. Men også retning: altså går melodien op eller ned, er der store intervaller eller tonegentagelser kan være gode redskaber at bruge. Alt sammen evner der skal indøves og automatiseres. For det vigtigste ved imitationsøvelsen er, at du skal bruge alle disse kompetencer samtidigt og uden nogen former for betænkningstid. Den bedste måde at opnå denne beherskelse af disciplinen er, at gentage øvelserne så mange gange, at de kryber ind på rygraden og bliver en flydende del af din musikalitet. Også din såkaldte ”musikalske hukommelse” skal på arbejde: husk frasen med det samme – lær at stole på din intuitive hukommelse. Det er også en teknik man kan øve.

Det kan være svært at finde egnet øve-materiale, da man husker fraser forbavsende godt og at de derfor oftest kun kan bruges én gang som øvelse.

Vi har bestræbt os på at lave MANGE øvelser i vores imitationsafsnit på www.nordalbrothers.com. Her kan du også se hvilken tonalitet og sværhedsgrad der gør sig gældende for de enkelte opgaver.

Imitation er en god måde at se om du behersker de førnævnte evner, og netop manglen på analyse- og betænkningstid der nærmest gør imitationsøvelsen til en reaktionsdisciplin, viser hvor godt de forskellige elementer er indarbejdet i din musikalitet.

Nodelæsning

Du vil måske blive bedt om, at læse nogle noder:

Dette er nok den enkleste og mest overskuelige disciplin – meget konkret og let at øve sig på. Dog er der et par overvejelser man kan gøre sig:

Er der tale om ”prima-vista” betyder det, at du får udleveret en node og med det samme skal spille noderne på dit instrument. Får du derimod en ”secunda vista” får du en kort forberedelsestid før du skal spille noden. Niveauet på den sidste type opgave, vil ofte være lidt højere.

Det er her man kan teste forskellen på at læse og spille noder – du har måske lært at læse og forstå noder, men at kunne spille dem på instrumentet kan være en ganske anden sag, der kræver overblik og rutine. Hermed bliver nodelæsningsopgaven også en pres-øvelse: altså hvor godt kan du klare opgaven her-og-nu.

Du kan bedst forberede dig ved at spille en masse noder: forskellige skrifttyper, stilarter, registre og tonearter. Du skal starte langsomt, men sikkert og opøve evnen ved daglige korte øvelsesrutiner.

Der vil også være et par andre evner på spil, som ikke er så umiddelbare – det drejer sig om: grundtonefornemmelse og periodefornemmelse.

Opgaven vil typisk gå i en dur- eller moltonalitet. Forsøg så hurtigt som muligt at fastlægge den – kig på fortegn, becifringer mm. Forbind dén viden med den rigtige skala eller position på dit instrument, så du har de rigtige toner klar.

Opgaven vil typisk bruge 4 takters perioder evt som en 8 takters periode delt ind i 4+4 takter. Brug din periodefornemmelse og forsøg at være i den rigtige rytmiske placering. Det er bedre, at spille lidt forkerte toner, end at ryge ud af perioden/rytmen – så bliver alt det du spiller forkert.

Du får også hjælp af det visuelle – går noderne op eller ned, hvor i takten er noderne placeret – ofte står noderne så du ubevidst kan placere dem rytmisk i den rigtige del af takten.

Lad være med at gå i sort! Vælg et moderat tempo, men ikke for langsomt, så kan musikken falde helt fra hinanden og du får ikke hjælp af din musikalitet og de førnævnte parametre. Kikser det, kan du med fordel tage initiativet og bede om at gentage en strofe – det udviser også interesse, motivation og vilje.

Vores nodeopgaver på www.nordalbrothers.com er lavet netop med disse elementer: alle opgaver er på 8 takter med tydelig 4+4 inddeling, hvert tungt taktslag indeholder en akkordtone så melodierne er tydeligt forankret i harmonikken. Du kan let se progressioner og udfordringerne i de respektive kapitler.

Nodelæsning drejer sig mest om rutine, men du træner som sagt også de meget vigtige elementer: grundtone- eller toneartsfornemmelse og periodefornemmelse.

Akkordhøring

I en gehørsopgave skal du gentage en række akkorder eller har brug for at kunne analysere dem for at kunne improvisere henover dem.

Evnen til at høre den enkelte akkord, er selvfølgelig vigtig: altså type og udvidelser- er det en Cmaj7 eller en C9 akkord. Denne evne kan trænes i bla netbaserede programmer og skal bare terpes så rutinen indfinder sig.

Det er vigtigt også at høre akkordens både udtryksmæssige- og funktionelle klang: hør den bløde indbydende og lyse klang i Cmaj7 eller hør den indbyggede spænding i C9 akkorden, da det er en dominantakkord der typisk leder videre til en tonika (her fx Fmaj7)

Akkordsekvensen.

Akkorder optræder sjældent alene og sjældent spillet så tydeligt og pædagogisk som beskrevet overfor. Øret vil ofte forvirres af sammenhænge, voicings, toptoner mm. Vi anbefaler derfor, at du træner så meget som muligt i realistiske situationer.

Det er godt at spille til en masse rigtig musik hvor du samtidigt dechifrerer akkordstrukturerne og bevægelserne. Smid en playliste med god musik i telefonen, på med høretelefonerne og lyt akkorder…

Begrebet “funktionsharmonik” antyder, at akkorderne ikke er placeret tilfældigt men ofte har en retning og en sammenhæng der er god at kunne høre og genkende. Tydeligst er nok dominant-tonika forbindelsen (fx C7-Fmaj7) og den har en tydelig retning og spænding/forløsning indbygget. Det er således godt at kunne høre denne retning tydeligt istedet for at overfokusere på udvidelser og omvendinger- de kan høres i anden omgang. Hermed har du aktiveret dine trofaste venner: grundtone- og trinfornemmelsen, og er på sikker grund i forhold til at placere resten af akkorderne.

Der kan være en masse sjove og kreative akkordsekvenser, men der er også mange, som er hørt før og som har præg af en slags klichevendinger, det er godt at kunne høre automatisk.

Som før nævt: dominant-tonika forbindelsen herfra benævnes med romertalstrin: V-I.

Også den tonale kadence er ofte brugt IV-V-I i både dur og mol (dur7 som V7 i mol)

Molparallelkadencen: II-V-I…. realbook’s er fyldt med dem.

Eller hvad med I-V-VI-IV….brugt i en masse pop og rock sange.

Der er en masse vendinger man kan lære og indøve, så de automatisk bliver aktiveret i ørerne, når du spiller over dem.

Der vil i gehørsopgaven ofte være nogle uventede spring eller modulationer og dem vil du få mere overskud til at fokusere på, når alle de andre mere klicheprægede akkordskift er kommet ind på rygraden og som du umiddelbart kan sanse og spille over.

På www.nordalbrothers.com, har vi lavet en række 4-takters akkordhøringsøvelser. Vi starter med opgaver i den tonale kadence, opgaver med andre bastoner og videre til opgaver med alle 7 akkorder i en toneart- både i dur og mol. Du kan vælge akkordopgaverne med en melodi indspillet, så musikken lyder mere realistisk.

Rytme og Time

Rytmefornemmelsen er også én af de skjulte kompetencer som du skal vise frem i alt hvad du spiller – i hver frase og takt viser du din sans for timing og rytmik

Først er der den faktuelle viden om de rytmiske underdelinger: helnoder til 16´dele, overbindinger, taktarter osv. Det er ganske skoleagtigt at lære sig og du skal bare gå i gang – sammenlignet med hvad du garanteret ved om matematik, er det relativt overskueligt og let. Få rutine ved fx at klappe dig igennem lilletromme øvelser el lign.

Det svære er, når du skal implementere det i dit spil. Du skal være klar over hvilken underdeling du spiller i over et givent stykke musik. Forsøg at skift mellem underdelingerne over noget egnet backingmusik – så du intuitivt lærer hvordan fx triolerne lyder eller hvor lange halvnoderne klinger. Spil først med tonegentagelser – så du nærmest spiller på dit instrument som på en tromme. Dernæst skal du sætte toneskift, skalaer og fraser på, og med øvelse kommer en god rytmisk bevidsthed og et stærkt rytmisk fundament under din musik. Ligesom du er klar over hvilken toneart og skala du spiller i, skal du også vide hvilket rytmiske lag eller underdeling du spiller i.

Dernæst kommer periodefornemmelsen: hvor er du henne i den enkelte takt, i en to- eller en firetakters periode. Spil til noget backingmusik, der har tydelige periodemarkeringer – fx et bækkenslag ved hver 4. takt. På www.nordalbrothers.com, er vi glade for ”pauseøvelserne” – de er skruet sammen af 2 eller 4 takters backingmusik efterfulgt af en ligeså lang pause – enten markeret ved hihat/metronom-slag eller uden markeringer. I pausen skal du selv spille videre i den valgte underdeling og være helt sikker på hvornår den nye periode starter. Det er naturligvis en kunstig situation, men det bliver meget tydeligt at høre din sans for underdelinger og periodelængden. Her kan du også fornemme og eksperimentere med at ligge ”fremme” eller ”tilbage” på beatet.

Nøgleordet er ”rytmisk bevidsthed” – er du klar over alle de rytmiske aspekter, smidig i rytmeskift, overblik over perioden etc. Du skal gerne mestre det, så det bliver en ”intuitiv rytmesans” – du skal kunne alt det førnævnte på en flydende, naturlig og ubesværet måde. Det kan være frustrerende og ukonkret at arbejde med. Vi tror på, at du skal arbejde rutinemæssigt med parametrene, være tålmodig og grundig. Så er det helt sikkert, at de rytmiske evner finder vej til din ubevidste funky rygrad, hvorfra de vil hjælpe dig i alle dine musikalske situationer.

Rytmisk træning er godt i alle afskygninger – øv rytmeskift til din egen metronom: dine fødders puls når du går eller løber – udvid det med rytmiske gruppéringer så du går på tværs af taktskiftene. Øv dine skalamønstre fra forskellige startpunkter i underdelingerne og gruppér skalamønstrene på tværs af taktslagene så en tre-tonig figur fx bliver spillet i grupper i 16´dels underdelinger. Alt det sidste kan også trænes på www.nordalbrothers.com

God fornøjelse….

da_DK
da_DK